17. Partnerskaber for handling

Hvis man vil den grønne omstilling, er det ikke nok at søge løsningerne på egen hånd. Vi tror på, at vi sammen kan mere. Hos Nordic Waste søger vi derfor aktivt at tage del i de fællesskaber og netværk, der har miljø og cirkulær økonomi for øje.

Vi er blandt de første i medlemmer i VCØB Community, som er Videnscenter for Cirkulær Økonomi og Byggebranchens måde at involvere branchens aktører endnu mere i debatten om cirkulær økonomi. Formålet er at samle al viden inden for cirkulær økonomi i byggebranchen i et forsøg på at inspirere fremtidens byggeri.

Vi er også medlem af Dansk Industris Miljøsektion, hvor vi arbejder for at fremme den grønne løsning blandt ligesindede virksomheder, ligesom vi arbejder for at få politikere til at kere sig endnu mere om den grønne omstilling.

I Dansk Miljøteknologi arbejder vi med andre virksomheder for at innovation og udvikling af nye teknologier til gavn for miljøet får den nødvendige support.

Derudover er vi medlem af Netværk for Bæredygtig Jordhåndtering og var initiativtager bag dannelsen af Miljø- og affaldsnetværket i Randers Kommune med fokus på miljø, cirkulær økonomi og grøn omstilling i al almindelighed. Netværket er inspireret af andre brancher, hvor man har set fordele i at gå sammen trods status som konkurrenter. Formålet er, at medlemmerne kan sparre og dele erfaringer med hinanden med henblik på at opnå et fælles kompetenceudvikling på tværs af virksomheder.